Interview med Barbara Ludwig


Siden De overtog hotellet, er alle værelser blevet renoveret, og hvert enkelt er indrettet individuelt. Har De et yndlingsværelse?

Måske skal jeg først kort forklare konceptet. »Beethoven« er boutiquehotellet for Wien-elskere. På hver af de seks etager fortæller vi om et aspekt af Wien, fra kaffehusets litterater over Beethoven og hans samtidige til Secessionen. Hvert værelse transporterer gæsten – fra de forskellige elementer i indretningen og udstyret til biografien – ind i en betydningsfuld wienerpersonligheds verden.

Mit yndlingsværelse er dedikeret til en frie ånd med et stort hjerte, Berta Zuckerkandl-Szeps. Det ligger på 6. etage, på etagen for fin de siècle-tidens stærke kvinder. Der tænker jeg også på min mor, Sissy. Der findes mange anekdoter om både Berta Zuckerkandl og min mor på grund af deres livsglæde, spontanitet og ukonventionelle væremåde.


Hotellet har været i familiens eje i over 15 år. Hvordan gik De til renoveringen af facaden?

Siden vi overtog bygningen, har den udviklet sig trin for trin. Først indvendigt, senere også udvendigt. Det var vigtigt for os ikke blot at skabe en smuk facade, men at forstå, hvad der egentlig kendetegner denne bygning, og hvad der skal forblive synligt.

I Gregor Eichinger har vi fundet en person, der netop har forstået denne tilgang. Det særlige ved vores bygning er nemlig dens brud. Den klassicistiske bygning blev i 1950’erne kraftigt ombygget i stueetagen og på mezzaninen og åbnet op i stor stil. Messing, glas og typiske designelementer fra denne tid er i dag lige så meget en del af husets historie som den ældre facade.

Vores mål har derfor aldrig været at reducere bygningen til en enkelt epoke. Vi ønskede hverken at blive kunstigt klassicistiske eller bevidst »vintage«. Renoveringen skulle respektere husets forskellige lag og give dem et fælles udtryk.


De har sikkert undersøgt denne historie. Er der en person, der skiller sig ud i virksomhedens historie, og som inspirerer Dem?

Vores tidligere ejers bedstemor, Helene Jungreuthmayr, omdannede i 1953 – som enlig mor til to sønner – det hus fra Gründerzeit, der blev opført i 1902 som beboelsesejendom, til et hotel. Hun boede på hotellet (i værelse 204) og arbejdede der indtil sin høje alder af 92 år. Hun var værtinde af kald, og sådan ser jeg også mig selv.
Mange af min families arvestykker er integreret i hotellet, f.eks. min mors Bösendorfer-flygel eller mine forældres bogsamling. I weekenderne afholder vi salonkoncerter i Papageno Lounge, og biblioteket tilbyder også gæsterne et ekstra sted at slappe af. Stueetagen og mezzaninen i den 6-etagers bygning er åbne for alle gæster og giver mulighed for at fornemme mere af husets historie.


Hvad skal gæsterne føle, når de træder ind på Hotel Beethoven?  

»At ankomme. At opleve Wien. At føle sig hjemme.«


Hvad kendetegner for Dem et ægte wienerhotel?  

Det er et hotel, der lever Wien. Det forener historie og nutid, elegance og en vis afslappethed, kultur og livsglæde. Det må gerne være lidt egenrådig, fortælle historier og overraske sine gæster.

Men for mig hører især den wienske gæstfrihed med: personlig, opmærksom og hjertelig, uden at være påtrængende. Gæsten skal ikke have fornemmelsen af at være på et smukt hotel et eller andet sted i verden, men helt klart: Jeg er i Wien.


Har De et kælenavn?

Det lå lige for – man kalder mig ofte »Ludwig vom Beethoven«. Ludwig er mit efternavn, og hotellet hed »Beethoven« længe før, vi købte det.


Har man nogensinde overvejet at ændre hotellets navn?

Mener De, fordi navnet kan opfattes som en provokation, eller fordi Beethoven oprindeligt var fra Bonn? For det første hed stedet jo netop sådan, og komponisten tilbragte jo størstedelen af sit liv i Wien. I min familie har klassisk musik altid spillet en vigtig rolle. Hvis det havde stået til min mor, ville jeg i dag være koncertpianist. Allerede fra min tidlige barndom har jeg haft et stærkt forhold til dette instrument. Af alle disse grunde syntes vi, at navnet var smukt og passende, og vi har beholdt det.


Hvordan opstod ideen til LVDWIG Bar?

Det skulle faktisk tage ti år, før jeg realiserede denne vision. Jeg bad arkitekten og designeren Gregor Eichinger om at udvikle et koncept til dette særlige rum. Hans idé om et langt bord begejstrede mig straks: ikke blot en klassisk bar, men et sted for kommunikation, møder og samvær.

Det var netop det, LVDWIG Bar skulle blive: et sted, hvor hotelgæster og wienere mødes, kommer i snak med hinanden og gerne bliver lidt længere.


Hvad adskiller LVDWIG Bar fra en klassisk hotelbar?

For mig er LVDWIG Bar egentlig ikke en klassisk hotelbar, og netop det gør den til noget særligt. Omkring 70 procent af vores gæster er wienere. Baren er blevet et lille hemmeligt tip og står for kreative cocktails af høj kvalitet, men frem for alt for en helt særlig atmosfære.

Noget, der personligt glæder mig meget: Hos os føler kvinder i alle aldre sig også godt tilpas, når de kommer alene. Før eller efter en opera- eller teateraften sætter de sig helt naturligt til rette ved det lange bord og nyder en god drink. Det er for mig et stort kompliment til et sted.

Ved det lange bord blander hotelgæster sig med wienere, man kommer i snak med hinanden, lærer hinanden at kende, og nogle gange udvikler en drink sig til en hel aften sammen. Samtidig er der mange små kroge til dem, der hellere vil være for sig selv.

Kontakt

Hotel Beethoven
, Papagenogasse 6
, 1060 Wien

E-mail:
info@hotelbeethoven.at

Telefon:
+43 158 74 48 20

WhatsApp
+43 67762038591

Beliggenhed

Hotel Beethoven
, Papagenogasse 6
, 1060 Wien

Verdenskort

Vis Google Maps

Ved at indlæse kortet accepterer du Googles privatlivspolitik.